Tilmeldingen er åben!

Vi glæder os allerede nu til at se jer
18. - 21. august 2025 

Status på telte, grill mv. pr. 25. marts 2025:

Tirsdag: Udsolgt af grillmenu og All inclusive.

Onsdag: Udsolgt af grillemenu og All inclusive.
Torsdag: Udsolgt af telte ud til løberuten samt grillmenu og All inclusive.


Skal i med til årets firmafest i Odense?

DHL Stafetten Odense afholdes over 4 dage, og du kan selv bestemme hvilken dag du og dit firma vil deltage.
Ja, der er kommet en ekstra dag til i 2025, og det er mandag!


DHL Stafetten er en stor “sommerfest”, der hvert år samler over 230.000 deltagere i København, Aarhus, Aabenraa, Aalborg og Odense. Deltagerne er primært fra virksomheder, og kan man samle 5 personer, er alle velkommen til at stille et hold.


Holdånd og hygge går hånd i hånd, når DHL Stafetten løber af stablen i Odense til august 

DHL Stafetten er en firmafest med indbygget motion. Man samles for at løbe, og så skaber vi rammerne for hygge og samvær med kollegerne.


Unik løberute  

Løberne kan i 2025 igen glæde sig til en særdeles spændende løberute - nemlig blandt dyrene i Odense ZOO. Start og mål er stadig på Engen, men en del af ruten vil gå gennem den smukke og spændende Odense ZOO. Fantastisk!

Ikke-løbere kan også være med på en gåtur   

DHL Stafetten Odense er ikke kun, som navnet måske antyder, en stafet, hvor det går ud på at være hurtigst og aflevere stafetten. Der er også mulighed for at tilmelde sig en walkrute på 5 km, som kommer til at gå igennem den smukke natur på Engen ved Skovsøen og gennem Den Fynske Landsby. Glæd Jer!
Vi har ændret på walkruten, således vi undgår kø ved indgangen til Hunderupskoven efter starten. Det bliver så godt!

Begge ruter kan ses
HER


Et hyggeligt fyraftensarrangement 

For at kunne stille et hold skal man have 5 deltagere. 

De første løbere sendes afsted kl. 17.30 og walkerne starter, som noget nyt, ligeledes kl. 17.30.


Når man har tilmeldt sit hold, så man kan sidde samlet og nyde den madkasse, der følger med i prisen.
Det er også muligt at købe plads i den hyggelige teltby, hvor man bliver tildelt pladser ved borde/stole sæt.
Der er ligeledes et mindre område, hvor I kan slå jeres pavillon op, max. 3x3 m.


Madkassen er i 2025 tapas-inspireret.


I kan også vælge at donere jeres madkasse til Fødevarebanken og tilkøbe en lækker grillmenu fra "Mad med Sjæl". Doneres madkassen, så får i vouchers til enten øl eller sodavand til én af vore ølvogne på pladsen.

Grillmenuer fra Mad med Sjæl

Til DHL Stafetten i Odense har du mulighed for at kombinere den gode picnic-stemning med en udsøgt grillmenu fra Mad med Sjæl eller en All Inclusive menu. Hvad enten man er til lækre, hjemmelavede salater eller veltilberedt kød fra grillen, kan du og dit hold få stillet selv den værste sult med en grillmenu fra Mad med Sjæl.

29/7: Grillmenu er udsolgt alle dage

Se menuerne her

Seneste nyt

Af Anna Hansen 8. august 2025
Vær med i konkurrencen “God Teltstil” under årets stafettløb! Gør en ekstra indsats for både miljøet og stemningen på pladsen og deltag i konkurrencen God Teltstil! Hvis jeres teltområde er flot, ryddeligt og affaldet er sorteret korrekt, så har I chancen for at vinde et gratis hold med ALL INCLUSIVE til DHL Stafetten 2026. Sådan deltager I: Tag et billede af jeres teltområde og affaldssortering Upload det på Instagram med #godteltstil2025 Husk at skrive holdnavn og deltagernummer Vi kårer det hold, der viser den bedste teltstil og hjælper med at holde pladsen ren og indbydende. Tak fordi I hjælper os med at passe på pladsen og miljøet. Vi glæder os til at se jeres teltstil!
Af Anna Hansen 7. august 2025
Startnumre til virksomheder Der er nu lagt en oversigt op over, hvilke virksomheder der får leveret deres startnumre til teltene. Hvis din virksomhed er på listen, betyder det, at I ikke skal hente jeres startnumre i udleveringsteltet, de vil ligge i teltene, hvor der er reserveret bord. Oversigten kan ses her. Virksomheder, der ikke er på listen, skal som vanligt afhente startnumre ved udleveringsteltet. Her står vi klar til at hjælpe jer godt i gang. OBS: Bordplanen offentliggøres tirsdag den 12. august. Her vil I kunne se, hvilke borde I har. Vi glæder os til at byde jer velkommen til fire festlige dage i Odense, fyldt med motion, fællesskab og sommerstemning!
4. august 2025
Ny rekorddeltagelse til DHL Stafetten på Engen Når den 22. udgave af den klassiske DHL Stafet i Odense afvikles over fire dage den 18. - 21. august med start og mål på Engen i Fruens Bøge, kan Odense Atletik & Løb melde om endnu en ny deltagerrekord. Over 22.500 deltagere har tilmeldt sig, og tilmeldingen er ikke slut endnu! Halvdelen har tilmeldt sig stafetløbet, hvor 5 deltagere tager hver en 5 kilometer lang løbetur med depechen. Den anden halvdel har valgt den smukke gårute, som kommer en tur gennem Den Fynske Landsby. Løbsleder Michael Nielsen siger: “Helt fra starten af 2025 har vi oplevet en enorm interesse fra virksomhederne om at blive en del af festen”, og fortsætter: Der kommer deltagere fra hele Fyn, men virksomheder også fra Østjylland og Vestsjælland vælger at tage turen til Odense og opleve de smukke ruter og den unikke stemning på Engen”. Skolestafetten Torsdag formiddag afholdes der igen i år skolestafet, som er et gratis tilbud til alle 4 – 7. klasser på Fyn. Skolestafetten skal give eleverne en god start på skoleåret, hvor de kan mødes på kryds og tværs af skoler, årgange og klasser. Skolestafetten er for alle og man kan deltage ligegyldigt, om end man er i topform eller, om man bare vil gå en hyggelig tur med sine klassekammerater. Der er plads til max. 1.200 børn, og allerede nu er 1050 børn tilmeldt. Læs mere om skolestafetten her, https://odenseatletik.dk/skole-stafetten2/ , og tilmelding er mulig frem til den 15. august. DHL Stafetten har skiftet karakter I de første år deltog udelukkende aktive løbere i DHL Stafetten. For 14 år siden blev kategorien "walk" lagt ind i arrangementet, og fra 2017 har der været en separat rute for gående deltagere. Denne er blevet vældig populær: “Vi har ca. 50 procent, der løber stafetten og ca. 50 procent, der går i samlet flok. Det har i de foregående år fungeret vældig fint, da vi sender alle gå-holdene ud på ruten fra klokken 17.30 fra Sejerskovvej. Samtidig de første løbere af sted fra Engen”, siger Michael Nielsen. Konceptet er med til at give et godt flow i området og bidrager til at skabe en rigtig god stemning hele aftenen, hvor alle er med til at heppe på hinanden på skift. Læs mere på www.dhlstafetten-odense.dk Fakta: DHL stafetten er verdens største løb med ca. 255.000 deltagere i de 5 byer: København (160.000), Aarhus (45.000), Odense (22.000), Aalborg (21.000) og Aabenraa (7.000). Løbene afvikles i august/september hvert år. Premiere år: 1981: København 1983: Aarhus 2003: Odense 2003: Aalborg 2015: Aabenraa Specifikt Odense: 2003: 755 deltagere 2007: 4.900 deltagere - første gang med chip-tidtagning 2008: Walk kommer med i programmet 2009: DHL Stafetten over 2 dage 2010: DHL Stafetten over 3 dage 2011: Ruten i Odense bliver kåret som den smukkeste DHL-rute i Danmark! 2019: 16.500 deltagere 2021: 12.000 deltagere (2 måneder efter vi igen kunne arrangere løb efter Corona) 2022: 15.970 deltagere 2023: 18.400 deltagere 2024: 22.195 deltagere
Se flere