SIDSTE NYT

Af Michael Nielsen 24. marts 2025
Teltpladsstatus – DHL Stafetten Odense Vil du sikre dig en plads i vores telte til DHL Stafetten Odense? Her er den nyeste opdatering: - Mandag – Mange pladser ved og bag løberuten og grilltelt! - Tirsdag – Grillteltet er UDSOLGT, mange pladser ved og bag løberuten. - Onsdag - Grillteltet er UDSOLGT, mange pladser ved og bag løberuten. - Torsdag – Grillteltet er UDSOLGT, men der er stadig: 8 borde ved løberuten 3 båse i telt 4 6 borde bag løberuten Skynd dig at booke din plads, før det er for sent! Du kan oprette dig som ambassadør ved at følge linket HER
Af Markus Krog 21. marts 2025
DHL Stafetten nærmer sig, og det er tid til at samle holdet og skabe en stærk teamånd – og hvad er bedre end at stille op i matchende t-shirts, der viser jeres fællesskab? Vi har hjort det nemt for jer at få designet og bestilt jeres helt egne holdtrøjer, så I kan løbe i stil og komfort. Kaiser Sport står for at levere t-shirts af høj kvalitet, og Martin fra Kaiser Sport sidder klar til at hjælpe jer med at finde den perfekte løsning til netop jeres hold. I kan vælge mellem flere forskellige mærker og få trykt jeres logo eller andre designs på tøjet, så det passer præcis til jeres ønsker. Derudover er der også mulighed for at bestille udvalgte styles i børnestørrelser, så alle – store som små – kan være en del af løbefesten. Gå ikke glip af chancen for at styrke holdånden med skræddersyede trøjer. I kan følge linket her så I kan få styr på jeres t-shirts og møde op klar til start i et look, der afspejler jeres team! 
Af Markus Krog 12. marts 2025
Flere meter gennem Odense ZOO på DHL Stafetten Odense 2025 Til årets DHL Stafet i Odense kan deltagerne se frem til en helt særlig nyhed, løberuten er blevet opdateret og vil nu inkludere endnu flere meter gennem Odense ZOO. Det betyder, at løberne får en endnu mere unik og stemningsfuld oplevelse, hvor de kan nyde synet af dyrene og de smukke omgivelser undervejs. Den nye rutestrækning gennem ZOO giver løbet en ekstra dimension og gør DHL Stafetten Odense til noget helt særligt. Uanset om du er rutineret løber eller deltager for hyggens skyld, kan du glæde dig til en fantastisk atmosfære og et stærkt fællesskab på ruten. DHL Stafetten Odense afholdes 18. august – 21. august, og vi glæder os til at byde både nye og tilbagevendende deltagere velkommen til en aften fyldt med motion, samvær og gode oplevelser. Du kan se det nye rutekort her
Af Markus Krog 11. marts 2025
Tilmeldingen til årets DHL Stafet i Odense slår alle rekorder! I dag er det 1 uge siden vi åbnede for tilmeldingen til årets DHL Stafet i Odense, og det er strømmet ind med tilmeldinger og reservationer, som ikke er set før. Det betyder, at vi nu kan melde UDSOLGT for: Telte ved løberuten TORSDAG samt grillmenu & all inclusive TORSDAG. DHL Stafetten Odense afholdes den 18. – 21. august på Engen, og du kan starte din tilmelding her
Af Markus Krog 10. marts 2025
Odense har endnu engang bevist sig som en by med fart i benene! De officielle statistikker fra sidste års DHL Stafet i Odense har været kendt længe, men nu har vi gennemsnitstiderne for kvinder, mænd og samlet på tværs af kønnene, og tallene viser imponerende løbetider. Med data fra 2.000 løbstider kan vi nu afsløre, at kvindernes gennemsnitstid landede på 28 minutter og 58 sekunder, mens herrerne i gennemsnit tilbagelagde ruten på 25 minutter og 59 sekunder. Den samlede gennemsnitstid på tværs af alle deltagere blev 27 minutter og 6 sekunder. Tak til alle deltagere, der gav den gas på ruten! Det er fantastisk at se så mange engagerede løbere, der yder deres bedste og bidrager til den gode stemning ved DHL Stafetten Vi glæder os til endnu et fantastisk DHL Stafet i år.
Af Michael Nielsen 3. marts 2025
DHL Stafetten Odense har åbnet for tilmelding Meget er sket siden den første DHL Stafet i Odense blev afholdt for 22 år siden. Dengang stillede 735 løbere til start på Engen, og siden har stafetten haft vokseværk. Den foreløbige kulmination var sidste år, da 22.195 deltagere stillede til start. På den baggrund er DHL Stafetten Odense udvidet med en ekstra dag, mandag, og datoerne for i år er således den 18. - 21. august Løbsleder Michael Nielsen udtaler: “Vi har flere spændende overraskelser og forbedringer klar til årets deltagere. Starten på walk er ændret til kl. 17.30 og ruten forbedret, så der er plads til alle deltagere, inden turen går gennem Den Fynske Landsby. Løberuten, som også har start kl. 17.30, ændres en smule gennem Odense ZOO". Tilmeldingen flyvende fra start Der har været en enorm forhåndsinteresse for at deltage i årets DHL Stafet i Odense. Mange, store som små firmaer, har allerede har reserveret plads, og vi har nu rundet 8.000 deltagere. Løbsleder Michael Nielsen siger: “I forvejen er DHL Stafetten i Odense kendt for at have de smukkeste ruter, og vi er stolte og glade for samarbejdet med Odense ZOO og Den Fynske Landsby, så ruterne er ikke bare smukke, men også helt unikke”. Pris for deltagelse Hvad enten du vælger at tilmelde hold til 5 km walk eller 5x5 km stafetløb, er prisen kr. 900,00. For dette beløb får hvert hold en kuvert med 5 startnumre, en depeche og en lækker madkasse. Link til tilmelding: https://www.sportstiming.dk/event/15251
Af Michael Nielsen 3. februar 2025
Odense, 3. februar 2025 Så er der kun 1 måned til at vi åbner for tilmeldingen til DHL Stafetten i Odense. Helt præcist, så bliver det muligt fra tirsdag den 4. marts kl. 09.00. Vi glæder os til at byde velkommen til årets motionsevent på Engen, og i år har vi som tidligere meddelt, udvidet, således det nu også er muligt at deltage mandag. Hvis I har planer om at stille med 5+ hold og ønsker plads i et af vores telte, så anbefaler vi, at I allerede nu går ind og registrerer jer som "ambassadør" og dermed også mulighed for at reservere plads. Det kan du gøre lige HER
Af Michael Nielsen 23. december 2024
Odense, 23. december 2024. Der var stor rift om telte og startnumre, da DHL Stafetten i Odense satte ny deltagerrekord i 2024. Faktisk, så måtte vi melde "alt udsolgt" allerede 2 måneder før uge 34. Det er naturligvis positivt, men for at alle har mulighed for at deltage i 2025, så har vi valgt at udvide DHL Stafetten med en ekstra dag. Det bliver mandag, og datoerne for 2025 bliver således 18. - 21. august. Tilmeldingen åbner tirsdag den 4. marts 2025, men det er allerede nu muligt at reservere plads i et telt. Start din reservation HER
Af Michael Nielsen 28. august 2024
Odense, 28. august 2024 Så er billederne fra årets DHL Stafet i Odense klar! Vores gode fotograf, René Dyhr, har indfanget de mange skønne deltagere på pladsen, løberuten, walkruten. Glæd dig. Se billeder fra tirsdag den 20. august Se billeder fra onsdag den 21. august Se billeder fra torsdag den 22. august Tusinde tak til René. Billeder fra MySelfie er endnu ikke klar, men vil blive lagt på på vores Facebook side i starten af uge 36.
Af Michael Nielsen 26. august 2024
Odense, 26. august 2024 OGF/Odense Atletik siger tusinde tak til alle deltagere efter en helt fantastisk DHL Stafet i Odense. Der er udsendt mail med link til evalueringsskema. Der er en fejl i datoerne for 2025 og de er retteligt 19. - 21. august 2025 . Billeder fra vores fotograf samt MySelfie vil blive offentliggjort senere i denne uge.
Flere nyheder
Share by: